Metalskade
Det at komme ud for en metalskade, f.eks. på bilen, er ikke noget, man drømmer om, men man kan alligevel være uheldig, at det det sker en skønne dag.
Hvis skaden ikke er for stor, reparerer de fleste den selv med lidt tid og tålmodighed.
Hvilke typer af spartelmasse findes der?
Håndspartelmasse er for det meste 2-komponent polyesterspartelmasse, akryl- eller cellulosespartelmasse.
Ved håndspartelmasse skelner man også imellem allround- og finspartelmasse. Allroundspartelmasse anvendes ved større udfyldninger. Finspartelmasse ved finere steder. Jo nærmere lakken er, jo finere (tættere) spartelmasse.
Sprøjtespartelmasse kan være 2-komponent og polyesterbaseret eller 1-komponent akrylbaseret.
1
Begynd med at rengøre overfladen og området rundt omkring, som skal repareres med silikonefjerner, fortynder eller et andet opløsningsmiddel, som ikke er fedt. Tør derefter stedet med en ren, blød klud. |
|
2
Hvis det er en almindelig karosseriplade, som skal repareres, skal du slibe stedet lidt med sandpapir. Hvis der er tale om større overflader, kan du anvende en slibemaskine. 80-korn sandpapir er velegnet. Eventuel rust skal fjernes. Hvis rusten ikke fjernes grundigt, vil der opstå ny rust. Slib fugen mellem reparationsområdet og det omgivende laklag med et 180-korn sandpapir, så overfladen bliver så jævn og glat som muligt. Bemærk! Hvis det er en galvaniseret (forzinket) metaloverflade, som skal repareres, skal du slibe overfladen lidt med et fint sandpapir, som f.eks. 240-korn. Dette gøres for ikke at skade galvaniseringen. Er der rust på overfladen, skal det fjernes. Slib med 80-korn sandpapir. Hvis underlaget er bar aluminium, skal du først affedte overfladen med silikonefjerner. Derefter skal du slibe overfladen let med et fint sandpapir P 180-240-korn og affedte overfladen igen.
Grund derefter aluminiumoverfladen med en 2-komponent epoxygrunder, Hagmans Grunder CA i et tyndt lag, 10-15 våde my. Lad det tørre i samme antal minutter, som pålagte my, inden spartelmassen påføres.
|
|
3
Efter dette skal du fjerne slibestøvet med en fnugfri klud (tagrag) eller en anden type fnugfri klud. |
|
4
Bland det derefter til et egnet stålplastprodukt på f.eks. en træ- eller glasskive. Alle vores produkter er 2-komponent polyesterspartelmasse. Bland ikke mere ad gangen, end hvad der forbruges inden for 4-5 minutter, da spartelmassen størkner hurtigt efter tilberedelsen.
Tag en passende mængde komponent A ud af spanden, og tilsæt 2-3 % hærder (komponent B, fra tuben). Rør grundigt rundt, indtil blandingen har fået en jævn farve. Dette er vigtigt.
|
|
5
Anvend en stål- eller gummispartel. Hvis bulen (skaden) er mere end 3-4 mm dyb, bør du påføre spartelmassen i flere omgange, dvs. spartle, slibe, spartle, slibe. Dette gøres for at få et perfekt resultat. |
|
6
Når spartelmassen er hærdet (efter 15-20 minutter), skal du først slibe med 120-korn sandpapir. For at undgå sliberidser skal du derefter slibe med f.eks. et 180-korn sandpapir.
Derefter skal du afslutte med et 320-korn sandpapir. Anvend en slibeklods ved slibearbejdet.
|
|
7
Hvis du påfører lak direkte på spartelmassen, kan der opstå sugninger i laklaget med mattere toplak som resultat. Påfør derfor først en grunder, som f.eks. 1-K Rustbeskyttelsesgrunder, rød (spray), Hagmans Grundmaling Grå (spray) eller Spray-Max Fyldegrunder (spray) efter at du har tildækket de omkringliggende overflader med papir. For det bedste resultat skal du påføre Stålplast Sprayspartelmasse eller Spray Max Akrylfylder, når grunderen har tørret i 15 - 20 minutter. |
|
8
Efter ca. 30 minutter skal du slibe sprayspartelmassen lidt med et 1000-korn eller finere vådsandpapir. |
|
9
Vask endnu engang med silikonefjerner (anvend en blød, ren klud). |
|
10
Efter dette skal du tørre efter med en fnugfri klud og derefter påføre toplakken. Følg lakfabrikantens anvisninger. |
|
Gyldne regler
• Vær altid grundig med forarbejdet. • Følg altid instruktionerne for produktet. • Stræb altid efter at udføre arbejdet i et lokale med en rumtemperatur på ca. +20 °C og normal luftfugtighed. • Sørg også for at have en god ventilation. • Håndtér altid produkterne med forsigtighed, og anvend beskyttelsesudrustning. |
Almindelige fejlfaktorer
• Den mest almindelige fejlfaktor ved opbyggelse af laksystemer er uden tvivl dårlig forbehandling, hvilket kan være årsag til dårlig vedhæftning, dannelse af blærer og revner, snavs i lakken og rust.
• Dårlig rustbeskyttelsesgrunder eller et for tyndt lag kan hurtigt føre til rustangreb og dårlig vedhæftning.
• For groft sandpapir fører til, at sliberidser vil blive synlige i det næste lag lak.
• Lakering direkte på aluminium uden relevant grunding kan føre til dårlig vedhæftning og dannelse af blærer. Bemærk! På nyt aluminium kan det dog være meget svært at opnå et stabilt laksystem. Dette skyldes, at aluminiummet er valset med fedt, hvilket medfører, at overfladen ikke er "åben". Følgende arbejdstrin forbedrer vedhæftningen: Affedtning + slibning + affedtning.
• Dårlig slibning og et utilstrækkeligt lag af spartelmasse, sprøjtespartelmasse og/eller fylder bevirker, at slibekanter og ujævnheder vil blive synlige igennem toplakken.
• Hurtigspartelmasse og Sprayspartelmasse, der er påført direkte på en bar metaloverflade, kan føre til dannelse af blærer. Det samme gælder for 2-komponent polyesterbaseret Sprøjtespartelmasse 900.
• Forkert mængde hærder i 2-komponentsystemer, temperatur samt luftfugtighed påvirker hærdetiden og hærdningsgraden. Overdosering af hærdermængde i polyesterspartelmasse kan misfarve toplakken.
• Et epoxybaseret produkt hærder ikke ordentligt, hvis man har et forkert forhold imellem A- og B-komponenterne. Et vandbaseret systems tørretid forlænges ved høj luftfugtighed. Et polyuretansystem kan skumme ved for høj luftfugtighed eller vandkontakt. • Alle sorters systemer hærder/tørrer hurtigere ved forhøjet temperatur. Vær opmærksom på, hvad der gælder for det aktuelle system.
|